Vores profil
Cheminova er en global virksomhed, der udvikler, producerer og markedsfører produkter til kemisk plantebeskyttelse. Alle aktiviteter sker under hensyn til miljøet og stigende krav til bæredygtighed.
|

|
 |
Helping you grow
Det er afgørende, at vi kan skabe værdi for landmanden ved at hjælpe ham til højere udbytte og bedre kvalitet i planteproduktionen.
På den måde skaber vi værdi for aktionærer, kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og alle andre interessenter samt samfundet som helhed.
Kurt Pedersen Kaalund
Adm. direktør
|
Vi skaber værdi ved at tilbyde løsninger til landmænd over hele verden, der har behov for at beskytte deres afgrøder mod skadedyr, ukrudt og svampesygdomme. Vores produkter opfylder planteavleres behov for at øge udbyttet og kvaliteten af afgrøderne, der f.eks. benyttes til fødevarer, dyrefoder og biobrændstof. I en verden, hvor omkring en syvendedel af befolkningen sulter, er vi stolte af at bidrage til at forsyne verden med fødevarer. 
Cheminova omsætter årligt for over 5,7 milliarder kroner og beskæftiger godt 2.100 medarbejdere, heraf ca. 800 i Danmark. Koncernen har datterselskaber i mere end 20 lande og sælger sine produkter i mere end 100 lande verden over. Cheminova, der har hovedkontor i Danmark, ejes 100% af Auriga Industries A/S. Det er Aurigas overordnede strategiske målsætning at sikre en langsigtet værdiskabelse til gavn for selskabets aktionærer, medarbejdere og øvrige interessenter. Cheminova videreudvikles med sigte på at være en konkurrencedygtig og indtjeningsmæssigt attraktiv forretning.
|
 |
|