Delårsrapport Q3 2011
|

|
 |
Det er glædeligt, at vi i endnu et kvartal ser positive resultater af den valgte strategi. Der er fortsat fremgang på de definerede mål og indsatsområder takket være en meget målrettet og dedikeret indsats fra alle medarbejdere i koncernen. Vi er på rette vej, men indtjening og værdiskabelse skal fortsat øges de kommende kvartaler.
Kurt Pedersen Kaalund
adm. direktør
|
Fortsat fremgang på mål og strategiske indsatsområder
(Sammenligningstal for samme periode sidste år er anført i parentes)
Den tilfredsstillende fremgang på mål og indsatsområder er fortsat i 3. kvartal, og Auriga fastholder forventningerne til året. Fortsat stærk udvikling for nye produkter har i årets første ni måneder resulteret i en vækst på 10%, når man ser bort fra omsætningen på glyphosat. Dækningsgraden er forbedret og kapacitetsomkostningerne reduceret. EBITDA-margin steg til 9,2% (7,0%), og resultat af primær drift (EBIT) er forbedret med DKK 121 mio. til DKK 274 mio. Resultat før skat er fordoblet til DKK 94 mio. til trods for negative valutakursreguleringer. Såvel arbejdskapital som gældsbyrde er forbedret.
- Omsætningen i årets første ni måneder er steget med godt 5% til DKK 4.408 mio. (DKK 4.180 mio.) svarende til 7% vækst ved uændrede valutakurser. Stigningen er opnået trods fortsat reduktion af omsætningen på glyphosat. Væksten er især drevet af de nye produkter, hvilket sammen med begyndende prisforhøjelser har forbedret dækningsgraden, selvom høje råvare- og energiomkostninger og valutakurser har påvirket dækningsgraden negativt.
- Kapacitetsomkostningerne er trods øget aktivitetsniveau reduceret til DKK 874 mio. (DKK 896 mio.) som følge af gennemførte rationaliseringer, stram omkostningsstyring og lavere valutakurser.
- Driftsresultatet før afskrivninger (EBITDA) er steget til DKK 404 mio. (DKK 292 mio.) svarende til en EBITDA-margin på 9,2% (7,0%). Resultat af primær drift (EBIT) udviste en stigning på DKK 121 mio. til DKK 274 mio. (DKK 153 mio.), mens resultat før skat er fordoblet til DKK 94 mio. (DKK 47 mio.).
- Pengestrømmen fra driften har udviklet sig positivt i 3. kvartal, men blev for årets første ni måneder negativ med DKK -129 mio. (DKK -73 mio.). Den gennemsnitlige arbejdskapital i forhold til omsætningen er yderligere forbedret og gældsbyrden (NIBD/EBITDA) reduceret til 4,5 (8,1).
- Med en stigning til DKK 180 mio. (DKK 112 mio.) er udviklingen i de finansielle poster ikke tilfredsstillende. Stigningen skyldes især højere renteomkostninger i Brasilien og Indien samt urealiserede valutakursjusteringer i bl.a. Brasilien.
Forventninger til 2011
Auriga fastholder de tidligere udmeldte forventninger om en omsætning på ca. DKK 5.800 mio., en EBITDA-margin på 8-10% og EBIT i niveauet DKK 300-400 mio. samt en forbedring af pengestrøm fra driften i forhold til 2010. |
 |

|
|
|
Læs også
|
|
|