Udvikling og vækst
Hovedparten af vores fremtidige vækst skal komme fra salg af nye differentierede produkter, der skaber værdi for landmanden.
Verdens landbrug er i forandring. Vi møder krav om større effektivitet, samtidig med, at kravene til miljøet er stigende. Derfor har vi introduceret en række nye midler med mere specialiseret anvendelse og en forbedret miljøprofil.
Nye produkter baner vejen for vækst
Vi satser på nye produkter, der er mere effektive, mindre giftige og imødekommer samfundets krav om lavere miljøbelastning.
Vores udviklingsprojekter og pipeline med nye projekter omfatter differentierede produkter, som for eksempel indeholder mere end ét aktivtstof og mere miljøvenlige opløsningsmidler.
Global vækst gennem nye produkter
Vores globale struktur med datterselskaber i hovedmarkederne og en stærk tværorganisatorisk projektorganisation gør det muligt at udvikle og markedsføre de rigtige produkter, der kan sikre udbyttet af en række vigtige afgrøder i hele verden.
Læs, hvordan fremtidens produkter skaber vækst.
|